Et lille suk!

Jeg finder, at det er ærgerligt, at Villabyerne i dagens avis melder ud, at budgetforslag 2003 indeholder 63 mio. kr. mindre til SKUB processen i 2003. Avisen konkluderer, at budgetforslaget betyder færre penge til SKUB processen for de skoler der endnu ikke er om- og udbyggede. Jeg skal hermed understrege, at dette ikke er det rette billede.

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om en budgetnedsættelse af det samlede afsatte beløb til SKUB, men blot en udskydelse af investeringerne fra 2003 til 2004 grundet to årsager:

Den ene omhandler Ordrup skole hvor det viser sig, at skolen står på dynd. Det betyder, at skolen skal gennemgå en omfattende fundering før den kan gennemgå en om- og udbygning. Vælger vi denne løsning, betyder det ekstra 6. mdr. til fundering og 40 mio. kr. oven i de ca. 30.mio. kr. der er afsat til om- og udbygning. Det skal her nævnes, at man overhovedet ikke kan ændre bygningens faste forhold, f. eks. vægge, uden at fundere. Lader man skolen stå i sin nuværende form kan man kun male skolen og skifte inventaret ud. De muligheder som vi i kommunalbestyrelsen skal tage stilling til er

1.  skal hele skolen funderes ?

2.  skal vi lade skolen stå og bygge de ekstra kvadratmetre i en bygning ved siden af ? (problemet er dog, at man ikke kan forudse konsekvenserne for skolen ved denne disposition. Skolen kan begynde at sætte sig endnu mere)

3. skal der bygges en hel ny skole ?

Grundet denne problematik bliver processen skudt og derved også investeringerne. Jeg skylder at sige, at skolebestyrelsen endvidere selv har indstillet, at vi skyder processen, for at give dem tid til at få belyst de tre scenarier bedst muligt.

Den anden årsag, der forårsager investeringsforskydelsen, er situationen på Bakkegårdsskolen.

Skolens ledelse er gennem længere tid blevet varetaget af en konstitueret leder. Ledelsessituationen er nu afklaret og der skal søges efter en ny leder. Vi har diskuteret flere gange i børn- og skoleud-valget, om byggeprojektet skal forløbe som planlagt før en ny leder er ansat. Vi er nået frem til, at det mest hensigtsmæssige for den kommende proces er, at afvente en ny leders ansættelse. Det betyder en forskydelse af tidsplanen og derved investeringerne.

Jeg skal i denne forbindelse også kort kommentere beslutningen i børn- og skoleudvalget i mandags om at sende det forelagte projekt vedr. Munkegårdsskolen til fredningsmyndighederne.

Sagen er, at skolen er tegnet af Arne Jakobsen og er fredet. For at kunne bygge skolen om og ud, kræver det en godkendelse af myndighederne. Jeg har været meget i tvivl om jeg kunne stemme for en indstilling om at ændre   en fredet bygning. Men efter en forelæggelse ved arkitekten bag projektet og en konstruktiv diskussion i udvalget, valgte jeg at stemme for indstillingen.

Jeg mener principielt, at det er uheldigt at skolen fra begyndelsen er blevet fredet. Det er uhensigts-mæssigt at frede en skole. En skole skal kunne bruges og udbygges som følge af udvikling i tiden. Skolen har en uhensigtsmæssig indretning i forhold til hvad en moderne skole skal rumme. Samti-digt tillægger jeg det væsentlig betydning, at skolebestyrelsen og ledelsen ønsker dette projekt. De vil være meget kede af ikke at måtte ændre skolen til en mere levende og fysisk set mere harmonisk skole.

 

Marie-Louise Andreassen