"Den Idrætspolitiske handlingsplan"

I relation til den "Idrætspolitiske handlingsplan" er der i dette papir listet en række temaer, problemstillinger som belyser en række af de forhold venstre i Gentofte ønsker at få belyst i relation idrætspolitiske område. Listen er ikke udtømmende og forslag til nye emner er velkomne..

Idræt og livskvalitet

Idræt og socialt arbejde

Idræt og andre kulturer

Idræt og sund kost

Mangel på faciliteter til udvalgte grupper

Fordeling af adgangen til faciliteterne

Udbygningsplaner som sikrer en jævn fordeling af faciliteterne

Vedligeholdelse af faciliteter

Omfang og udformning af støtten til idrætsforeningernes aktiviteter for børn og unge

Idrættens grønne kort

Udviklingspuljer

Åben hal aktiviteter

1. Idræt for børn:

Idrætten er en naturlig del af børn og unges liv. Idrætten må forholde sig til børn og unges ønsker. Undersøgelser viser, at børn og unge bl.a. fravælger den organiserede idræt på grund af mangel på struktur og indhold. Politisk er der indenfor skole- og institutionsområdet en stigende tendens til at tænke i helheder omkring børn og unges hverdag.

Børnetallet er stigende, og idræt er den største fritidsaktivitet for børn og unge. De unge borgere har også forventninger til idrætten.

Mange voksne ønsker, at tilbud om idræt indpasses i deres hverdag på en fleksibel måde. Idrætsdeltagelsen for voksne er generelt stigende og meget større end for få år siden. Der bliver flere og flere kvinder der dyrker idræt. De forskellige aldre har forskellige krav og ønsker til idrætten.

Livslang idrætsdeltagelse – de idrætsaktive fortsætter med at være aktive hele livet. Der bliver flere og flere ældre, der dyrker idræt. De vil helst dyrke idræt om dagen og helst i lokalområdet.

En aktiv tilværelse giver et større selvværd. Mulighed for bedre udnyttelse af faciliteterne specielt i dagtimerne. Det er vigtigt at skabe sociale kontakter, der gøres i idrætten. Idrætsforeningerne og de arbejdsfri grupper kan støtte hinanden.

En let adgang til idrætsfaciliteter for børn og unge i deres nærmiljø skaber bedre muligheder. Er der åben adgang til baner med mål, baner til skater hockey, rulleskøjteløb, street basket m.v. skabes muligheder for selvaktivering.

Hvordan støttes mulighederne for selvaktivering ?

Hvordan sikres en ensartet dækning af idrætsfaciliteter i de forskellige bydele ?

Hvordan skal idrætsfaciliteterne udformes så de skaber størst mulig aktivitet i bydelene ?

Den naturlige sammenhæng mellem en forenings elite- og breddearbejde opleves mange steder som uforenelige størrelser.

Idrætsfaciliteterne skal være tilgængelige. Foreningerne skal have kendskab til og mulighed for at igangsætte idræt for handicappede. Handicappede har brug for idrættens tilbud på grund af de fordele der kan opnås på det sundhedsmæssige og sociale område. Handicappede skal have mulighed for at dyrke idræt på deres egen betingelser.

Økonomisk stabilitet har stor betydning for foreningerne. Kommunen yder tilskud foreningerne ungdomsarbejde og drift af foreningerne egne anlæg. Folkeoplysningsloven er lige blevet revideret, hvilket betyder, at "Gentofteordningen" skal revurderes.

Gennemskuelighed i tilskud til drift af anlæg er vigtig for den fortsatte udvikling. Idrættens ledere bruger megen tid på at skaffe penge til foreningernes aktiviteter. Der foretages løbende prioriteringer mellem foreningernes forskellige aktiviteter, anskaffelse af nyt materiel, vedligeholdelse af udstyr m.v.

Den almindelige idrætsforening er helt afhængig af de frivillige ulønnede indsats som ydes af ledere, trænere m.fl. i foreningerne.

Idrætsforeningernes ledere varetager selv det daglig opsyn og drift de lokaler og faciliteter som de idrætten benytter. De eneste lokaler, der ikke er omfattet af selvforvaltning, er faciliteterne i Kildeskovshallen og skolernes faciliteter. Hermed har foreningerne råderet over de lokaler de benytte. Det giver medlemmerne et meget tæt tilhørsforhold til faciliteterne og gode rammer for foreningerne aktiviteter. En del foreninger har ikke denne mulighed, men ønsker herom.

Institutionerne bruger også idrætten til at aktivere børnene – både fysisk, socialt og psykisk. Der er muligheder for samarbejde mellem institutionerne og idrætsforeningerne.

Den fysiske aktivitet skal være en del af hverdagen. Der skal være plads til kropslig udfoldelse hver dag, så børnene sikres en harmonisk udvikling.

Idrætten udgør en væsentlig del af mange børns opvækstvilkår.

Idrætsforeningerne bør være et af samlingspunkterne i mødet mellem danskere og indvandrere/flygtninge. Indvandrere og flygtninge har en anden idrætskultur en den danske. Muligheden for deltagelse i idrætsaktiviteter og de socialt forpligtende fællesskaber der er grundlaget for idrætsforeningerne er ofte ny for indvandrere og flygtninge.

Flere og flere køber idrætsaktiviteter i private centre i private lokaler eller i kommunale lokaler.

Brugerne af disse aktiviteter kan komme og gå når det passer ind i deres planer og skal ikke afse til socialt samvær.

Den uforpligtende idræt tilbydes på tidspunkter og steder, som passer de voksne godt. Aftenskolerne tilbyder mange former for fysisk aktivitet. Underviserne er engagerede og godt lønnede, hvorved der skabes ubalance i forhold til idrætsforeningernes instruktører/trænere.

Jens Tarp, den 8. marts 2001