Oplæg til dialog om flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune

 

Venstre vil udbygge den eksisterende integrationspolitik, således at Gentofte Kommune får Danmarks bedste integrationspolitik – at Gentofte bliver en mønsterkommune.

Flygtninge og indvandrere skal føle sig velkomne – som Dronningen sagde det i sin nytårstale 2003. De skal gøre deres pligt, yde en indsats til gavn for samfundet – og kræve deres ret.

Det sociale system skal ikke omklamre de nytilkomne i misforstået omsorg. Systemet skal afbureaukratiseres, således at det er den samme afdeling i forvaltningen og derved de samme mennesker som har ansvaret for alle grene af integrationen med dertil hørende sociale ydelser.

 

1.Det er på arbejdspladsen man lærer det danske sprog og får kendskab og forståelse for det danske samfund.

Derfor

- skal nytilkomne normaltfungerende flygtninge tilbydes et arbejde eller anden form for aktivering i løbet af de første syv dage. Arbejdet skal tilpasses arbejdsevnen. Arbejdet skal som udgangspunkt findes i private virksomheder eller i eksisterende opgaver i kommunalt regi.

- anses intet arbejde for ubetydeligt og dårligt. Forefaldende arbejde, sæsonjob og vikariater tæller i jobsskabelsen.

- skal nytilkomne flygtninge som om led i en egentlig aktivering og oplæring, tilbydes følordning f.eks. i hjemmeplejen eller på plejehjem.

- skal kommunen give kontrakter med private virksomheder positiv særbehandling, såfremt virksomhederne ansætter flygtninge, indvandrere og andre kontanthjælpsmodtagere. Ved mangel på relevante job vil kommunen sørge for aktivering i egentlige job.

- vil familiesammenførte kvinder på lige fod med mændene få tilbuds jobs. Manglende vilje til at modtage arbejde vil få konsekvenser for udbetaling af kontante ydelser – nøjagtigt som det er tilfældet for langtidsledige.

 

2. Sprogundervisning er et væsentligt led i integrationen og skal tilpasses arbejde / aktivering

Derfor

- må sprogundervisningen tilpasses arbejdet rent tidsmæssigt hvis arbejdet kolliderer sprogundervisningen – og ikke omvendt. Undervisningen kan foregå på aftenskole, eller varetages af andre udbydere, der kan være fleksible. F.eks. pensionerede dansklærere.

danskundervisning om eftermidddagen, hvis de i perioder er uden arbejde eller anden aktivering

 

3. Der skal koordineres og samarbejdes i integrationsarbejdet

Derfor

- skal Integrationsrådet og Koordinationsudvalget omorganiseres, så der etableres et samarbejde mellem dem, repræsentanter fra erhvervslivet samt kommunen. Der skal arbejdes for det fælles mål; at skabe flest mulige job og få flest mulige flygtninge i arbejde.

- er det kommende omstrukturerede integrationsråd og kommunens integrationskontor garanter for at undervisningen foregår på et sobert grundlag, hvor der anvendes politisk neutralt materiale – sprogligt såvel som samfundsmæssigt.

- vil fremtrædende erhvervsfolk blive opfordret til at optræde som ambassadører, der kan tage kontakt med større og mindre virksomheder i kommunen – eventuelt også i nabokommunerne

- skal integrationsydelsen koordineres med relevante jobs. Arbejde og kontante udbetalinger skal følges ad..

- skal hver flygtning efter lovens forskrifter indgå en individuel kontrakt med kommunen. Denne kontrakt skal være udgangspunktet for den bedst mulige integration af hver enkelt flygtning. Kontraktbrud og vægring ved at påtage sig arbejde eller anden anvist aktivering må få konsekvenser for udbetaling af integrationsydelsen.

- vil kommunen ud fra princippet "hjælp til selvhjælp" være behjælpelig med oprettelsen af frivillige netværk, således at herboende udlændinge hjælper nye. Et netværk, som også vil omfatte udenlandsk talende kvinder fra det diplomatiske korps, således at der oprettes samtalegrupper.

- skal kommunen etablere tværkommunale samarbejder.

 

4. Flygtninge skal så vidt muligt spredes rundt i kommunen

Derfor

- skal nytilkomne flygtninge fordeles spredt rundt i kommunen

- skal kommunen for at undgå ghettodannelse i boligkomplekser, som yderste konsekvens have mulighed for at købe egnede parcelhuse med mulighed for ombygning, således at de nytilkomne får en bolig der svarer til deres økonomiske formåen. Da de fleste flygtninge, som kommer hertil er unge, enlige mænd er der basis for at oprette boligfællesskaber eller placering på kollegier og lejede værelser med adgang til køkken og bad.

- skal flygtninge forud for tilladelse til familiesammenføring og indvandrere i overensstemmelse med lovgivningen selv skaffe sig en passende bolig.

- skal børn af flygtninge og invandrere placeres rundt på så mange skoler som muligt, for at fremme integrationen af børnene.