Septembermødet indledtes med spørgetiden, hvor flere borgere var mødt frem. To af spørgerne ville høre til udvidelsen af Kildeskovshallen, som blev udsat på det seneste Byplanudvalgsmøde, og hvor der fortsat er mange uafklarede forhold. Niels Werner fra Gentoftepatrioterne ville orientere sig om, hvordan det gik med Scheel-Larsen-sagen, som kaster sine fangarme ind på rådhuset og må være en belastning for styret. Endelig ville en borger høre til trafikplanerne ifm. planerne for Maglegårdsskolen og lukning af Phistersvej.

Svarene på det sidste spørgsmål kom under dagsordenens pkt. 1, som handlede om vedtagelsen af lokalplan 168, der dækker området fra Messiaskirken og ned til HIK's tennisanlæg på Phistersvej. En række ændringer ser ud til at have taget højde for bedre naboskab mellem sport og kirke, ligesom der skaffes bedre parkeringsforhold i området. Fra Venstre er vi fortsat bekymret for selve indholdet i skoleombygningsplanerne, hvor der bliver for lidt plads til børnene. Sportens vilkår synes at være tilfredsstillende; når HIK's bestyrelse er tilfreds, så kan vi andre vel også være det. Generelt havde lokalplanen flere rimelige takter, hvorfor vi tidligere stemte for udsendelse til høring og nu for endelig vedtagelse. Der er dog i lokalområdet bekymring for de trafikale konsekvenser af planen. Vi er enige med borgerne i, at det er ufornuftigt, når man ikke løser trafikproblemerne samtidig. Vi valgte imidlertid den konstruktive linje, hvor vi i Teknisk udvalg vil engagere os i, at de løse ender falder ordentligt på plads. Man er naturligvis som altid velkommen til at kontakte os, hvis der er forhold, man vil drøfte med os.

Fra dagsordenen kan i øvrigt nævnes indrømmelser fra konservativ side vedr. vores synspunkter om, at større arbejder skal bydes bredere ud. Eksempelvis var en ombygning til knap 800.000 kr. først vedtaget sendt ud til to underhåndsbud; dette blev forbedret til indbudt licitation med fem bydende. En anden sag handlede om kommunalbestyrelsens protokollater. Uanset afstemningsresultat har man hidtil bare skrevet "kommunalbestyrelsen har vedtaget", selvom det måske var med en del stemmer imod. Fremover vil det fremgå, hvem der mente hvad. Det kunne også lige mangle. Et anlægsregnskab for kloakrenovering var så fejlagtigt, at revisionen havde taget forbehold. Der var tale om sammenblanding af drift og anlæg, ikke bevilgede overførsler osv. Nu må det da snart slutte! Man bedyrer hver gang, at nu er det i orden, men så viser der sig alligevel grove fejl. Dette er ikke et angreb på medarbejderne, men det er åbenbart dybt rodfæstet på rådhuset, at man bare handler hen over de almindelige spilleregler. Borgerne må ved næste valg sikre, at de konservative bliver nødt til at høre bedre efter. Venstre hjælper dem gerne med et ligeværdigt samarbejde om at skabe redelige forhold i kommunen.

Ved halvni-tiden så det ud til, at kommunalbestyrelsen for en gangs skyld kunne slutte forhandlingerne i ordentlig tid. Men nej, - pkt. 22 om "Udvidet anvisningsret til almene boliger" udviklede sig til en virkelig hidsig forestilling. Borgmesteren havde forhandlet med et almennyttigt boligselskab om mulighederne for, at kommunen kunne anvise nogle flere boliger end de 25%, som vi i forvejen har ret til. Vi har bl.a. behov for lejlighederne til boligplacering af de flygtninge, som kommunen er forpligtet til at huse. Aftalen gik i korthed ud på, at vi kunne få nogle flere lejemål, fire det første år og tre i hvert af de to følgende, hvis vi forpligtede os til ikke at anvise flygtninge i de første 25%, men kun i de ekstra tilkommende.

Det er selvfølgelig prisværdigt af borgmesteren, at han søger at fremskaffe flere lejligheder. Det er vi enige med ham i. Men der er flere ganske alvorlige problemer, som man også må tage i betragtning. Hvis man afskærer kommunen fra at anvise boliger til flygtninge i den større del, de 25%, og forpligter sig til kun at anvise i den mindre del, de ti lejligheder over tre år, i alt velsagtens 10-15%, så skal opgaven med at boligplacere flygtninge løses et andet sted. Det kan så enten være i de ejendomme, som kommunen ejer 100%, eller i villaer eller ejerlejligheder, som vi skal ud på markedet for at erhverve. Det ene kan føre til ghettodannelse, det andet er dyrere for det offentlige.

Så er der de moralske spørgsmål. Kan en kommune beslutte, at en bestemt persongruppe ikke kan anvises bolig i et byggeri finansieret af det offentlige? Er dette ikke diskrimination? Dette gav anledning til aftenens hårdeste fægtninger, hvor tonen mellem borgmesteren og John Philip (B) for alvor strammede til. Også mellem borgmesteren og Kim Philip og Jørgen Pers, begge Gentofte-listen, udfoldede der sig skarpe personangreb. Fra Venstres side var Eyvind ordfører. Han er jo kender af området og argumenterede for en bearbejdning af aftalen, så de anstødelige elementer blev undgået. Det resulterede i ganske langvarige afbrydelser af mødet, hvor der nok blev ændret i formuleringen, mens indholdet dog reelt forblev det samme.

Ved den endelige afstemning måtte vi stemme imod borgmesterens forslag. Vi er reelt bekymrede for, at aftalen ganske enkelt er ulovlig. Jeg forsøgte at få borgmesteren til at fremskaffe et juridisk responsum, som kunne klarlægge konsekvenserne for kommunalbestyrelsen. Dette kunne ikke imødekommes, og jeg mener, at han svigter sin opgave som formand for kommunalbestyrelsen ved ikke at skabe klarhed om et forslags lovlighed.

Imod stemte B, T og V. For stemte C og Jytte Rønnow Jessen, A. Irene Lütken kunne ikke følge sit parti, argumenterede for et nej, men valgte i praksis at stemme hverken for eller imod. Det samme gjorde SF'eren Uth. Det forlyder i øvrigt, at aftalen fra boligselskabets side er forhandlet af socialdemokraten, amtsrådsmedlem Peter Valenius.

Det var en udmattet kommunalbestyrelse, der hen ad 11 gik til et stykke aftensmad i rådhuskantinen.

Søren Graversen