Inden kommunalbestyrelsen kunne gå på sommerferie, måtte den igennem 42 punkter på dagsordenen for junimødet. Det kunne se ud som en meget langvarig aften, men i modsætning til majmødets 2½ time lange spørgetid, var der denne gang ingen borgere, som havde synspunkter at drøfte med politikerne. Forhandlingerne kunne derfor sluttes "allerede" ved 22.30-tiden.

Politikerne kunne nu også udmærket selv sørge for en livlig aften i rådssalen. Længst og mest intensiv var debatten om Gentoftes nej til at boligplacere 102 flygtninge. Ugen forinden havde Eyvind Vesselbo taget initiativ til et uformelt møde mellem partierne om en blødere landing i dette varme spørgsmål. Det var der ikke kommet noget ud af, men borgmesteren havde til gengæld anbragt sagen til generel drøftelse som pkt. 10. Fronterne blev atter trukket kraftigt op. På den ene side stod A, B, F og T med synspunktet om, at kommunen skulle vedtage at følge Udlændingestyrelsens nye udmelding om 102 personer mod det tidligere udmeldte tal på 40. På den modsatte side stod det konservative flertal stejlt på afvisningen af opgaven med henvisning til de dyre og vanskelige løsningsmuligheder i Gentofte.

Venstre har i majmødet tilsluttet sig den konservative opfattelse, bl.a. under indtryk af at der på kort sigt er betydelige vanskeligheder med at finde boligplaceringer, som ikke bygger på køb af dyre ejendomme. Vi er enige med vore konservative kolleger i den grundholdning, at man ikke hverken holdningsmæssigt eller samfundsøkonomisk kan byde borgerne, at disse boligproblemer skal løses med køb af velhavervillaer. I den forløbne tid har vi dog med stigende ærgrelse set debatten skifte fokus fra de konkrete spørgsmål til en for/imod flygtningedebat som den, der prægede situationen i 1993.

Venstre siger ikke nej til at deltage i en løsning af den pålagte kommunale opgave. Men vi kan heller ikke acceptere, at kommunen skal bindes op på urimeligt kostbare løsninger, hvad enten det er den ene eller den anden kasse, der skal betale udgifterne. Det er jo naturligvis noget af et dilemma, men vi synes, at det er værd at kæmpe for en "tredje vej", som kan samle og ikke sprede synspunkterne. Det handler om at vinde tid, forhandle med de statslige myndigheder, undersøge byggemuligheder, planlægge på længere sigt, kort sagt at vise handlekraft og vinde initiativet tilbage med praktisk politisk håndværk. Yderligere lægger vi vægt på - ligesom vores Venstrekollega, borgmester Fabrin i Søllerød - at sidde for bordenden, når det kommer til spørgsmål vedrørende placeringen ift. bydelene. Det kan give en række fordele, når man ser på andre kommunale opgaver som institutioner, skoler og generel planlægning.

På mødet fremsatte vi flg. dagsordenforslag: "Gentofte kommunalbestyrelse siger fortsat ja til at modtage flygtninge til kommunen". Dette kunne kun vinde tilslutning fra os selv. Et bredere formuleret oplæg til forhandlinger blev dog støttet af Gentofte-listen. Et forslag fra A, B, F og T blev dernæst bragt til afstemning: "Gentofte kommune vil tage sin del af ansvaret for løsning af flygtningeproblemet ved i 2001 at modtage kvoten på 102 flygtninge og sikre disse en passende bolig". Forslagsstillerne stemte for, De Konservative imod, mens Venstre stemte hverken for eller imod. Således sluttede dette punkt med dybere grøfter end nødvendigt. Ærgerligt.

Det følgende punkt 11. var begæret på dagsordenen af Venstre: "Koordineret plan for jordlægning af lavspændingsnettet, udbygning af IT-nettet og renovering af kommunens fortove og cykelstier". I min forelæggelse bad jeg om partiernes tilslutning til, at der blev iværksat et arbejde med en samlet planlægning for flere indsatsområder. Millennium-orkanen viste tydeligt, hvor udsat vores lavspændingsledninger hænger i masterne i en kommune med mange gamle træer. En nedgravning i jorden kan kombineres med en fremadrettet IT-strategi, hvor der enten nedlægges fibre eller i det mindste rør til senere nedlægning. Vejes, cykelstiers og fortoves tilstand er mange steder i en noget kedelig forfatning og trænger til genopretning. Med en koordineret plan for disse indsatsområder vil Gentofte få mange fordele: vi kan fokusere mere målrettet på kommunens erhvervsudvikling, vi kan sikre borgernes energiforsyning, og vi kan øge tempoet for den nødvendige renovering af infrastrukturen. Selvfølgelig er der sten på vejen, især mht. økonomien, hvor NESA skal have udmeldt indtægtsrammer, og kommunen skal finde beløbene i budgetterne. Alligevel er det rettidig omhu at påbegynde planlægningen, så vi er på forkant og ikke spilder pengene ved at handle stykkevis og delt på hvert område for sig. Gentofte-listen støttede varmt forslaget, mens de Konservative med borgmesteren bekendtgjorde, at han havde nogle tanker om et pilotprojekt med NESA i ærmet, som han ville indvie kommunalbestyrelsen i en gang efter ferien. Det var vel ikke et egentlig tilsagn om borgerligt samarbejde i et spørgsmål, som nok kan samle kræfterne, men vi må spille bolden videre til den tid og se, hvor langt vi kommer.

SKUB-projektet var på dagsordenen i form af en række tillægsbevillinger. Noget tyder på, at de afsatte budgetter ikke slår til. Vi begynder allerede at trække små 30 mio. kr. fra næste års ramme, og selv om man fra flertallets side påstår, at det er, fordi projektet er kommet længere end beregnet, så er der flere konkrete tegn på, at den underliggende virkelighed meget vel kan være en anden. Grundlæggende i SKUB er en ombygning af 2-spors skoler til 3-spors. På fire skoler vil der imidlertid til august være fire spor i børnehaveklassen. Der anlægges pavilloner og der indrettes undervisning i fritidsordningerne. Nogle steder ser det ganske flot ud, men andre steder trykker skoen. Gad vidst, hvor meget ombygning de Konservative har tænkt sig, der bliver råd til på de skoler, der kommer sidst i rækken.

Et særligt hjørne af SKUB gav yderligere bange anelser. Det er tidligere forhandlet, at tandplejen skal delvis centraliseres til et mindre antal skoler. Der har været anført en række faglige grunde, men også økonomisk gevinst. Denne gevinst var nu borte, og der blev søgt tillægsbevilling til et større millionbeløb. Der blev fra vores og andre sider anført, at det oprindelige beslutningsgrundlag hermed var skredet, og at der var behov for en fornyet udvalgsbehandling. Modstræbende måtte de Konservative indvillige heri, men det stod aldeles klart, at tidsplanen ikke længere tåler nogen opsættelse. Jytte Rønnow havde en meget sigende fortalelse, hvor hun kom til at røbe, at ikke er helt så meget styr på forløbet, som man gerne vil give indtrykket af.

Fra den øvrige debat kan nævnes den nye satellitpasningsordning for 4. klasse børn i NESA's lokaler på Strandvejen. Vi var kritiske over for kvaliteten i ordningen, som kun kommer til at gælde for ét år. De forbundne investeringer til montering og ombygning bliver desuden urimeligt høje, når tidshorisonten er så kort. Men vi gik da sammen med den øvrige kommunalbestyrelse med til at løse opgaven, som er presserende. På den lukkede dagsorden vedtog en samlet kommunalbestyrelse, at kommunens brandvæsen beholder opgaven via intern kontraktstyring. Det bliver ganske hårde økonomiske vilkår, og vi må se, hvor langt der så kan nås ad denne vej.

Til slut skal der fra Eyvind Vesselbo og mig lyde ønsket om en god sommer. På gensyn til sidste semester i denne kommunalbestyrelses valgperiode, som givet vil blive præget af en intensiv valgkamp op til den 20. november.

Søren Graversen, MGK(V)