Kampen om skolen fortsætter

Af Søren Graversen, MGK(V)

 

Villabyerne bragte onsdag, den 14.februar et af Irene Lütkens ordrige indlæg; denne gang om skoleudbygningsplanen, SKUB. At det drejede sig om Socialdemokraternes ordførertale i kommunalbestyrelsen, den 31. januar, synes jeg, avisen burde have oplyst deres læsere om, ligesom det havde været på sin plads at omtale, hvad Venstre svarede ved denne lejlighed.

I meget sammenfattet form angreb fru Lütken Venstre for 1): ikke at have læst på lektien, folkeskoleloven, og 2) at pynte sig med lånte fjer, når vi tog æren for, at SKUB-forliget var landet med benene på jorden.

Venstre har været kritisk over for dele af det forslag til skoleudbygning, som først blev udsendt i oktober. En hovedårsag hertil var, at den politiske forligstekst om det for os meget væsentlige omdrejningspunkt, hjemklasseprincippet, blev udsat for et frontalt angreb i dette papir. Som erstatning for hjemklasseprincippet taltes der meget bredt om et integrerende princip, uden at dette dog blev defineret særlig præcist.

Venstre rejste disse spørgsmål i kommunalbestyrelsen i november. Debatten medførte, at den planlagte vedtagelse af SKUB blev udsat fra december til januar. I mellemtiden var der en intensiv debat i både udvalg og forligspartierne imellem. Resultatet heraf er den nu vedtagne SKUB-plan. Enhver kan tage forslaget fra oktober og det færdige produkt fra januar og selv forvisse sig om, at der på helt væsentlige områder er sket et markant kursskifte. Således hedder det nu, at der som princip skal tages udgangspunkt i hjemklassen.

Debatten har drejet sig om de helt overordnede retningslinjer for folkeskolen i Gentofte. Dette er kommunalbestyrelsens kompetence og ansvar. Det er derfor helt hen i vejret, når fru Lütken angriber os for, at vi har blandet os i detaljer, som henhører under de enkelte skoler. I Venstre er vi naturligvis ganske klar over, at vi ikke selv har flertal for, at SKUB-planen er blevet grundlæggende ændret. Når det alligevel er sket, ser vi to afgørende faktorer herfor. For det første må det være lykkedes at få de konservative til at indse, at det oprindelige forslag ikke var borgerlig politik. For det andet kunne der i høringssvarene fra skolebestyrelserne også ses en tydelig usikkerhed over for angrebet på hjemklassen. Men at det er de konservative, der har leveret de afgørende 9 stemmer, ændrer ikke ved, at det var Venstre der tog debatten og satte dagsordenen.

Nu fortsætter så den tiltrængte udbygning af folkeskolen i Gentofte. Så må det vise sig, om de overordnede retningslinjer er tilstrækkelige til at holde udviklingen på sporet. Vi kan dog allerede nu se, at der er grund til fortsat bekymring. I det netop udsendte forslag til ombygning af Gentofte skole kan man således læse, at eleverne fra 4. - 9. klassetrin skal dele klasselokale 2 og 2. Eleverne i 0. - 3. klasse får deres eget rum; til gengæld skal de være der hele dagen, både i undervisningen og i den efterfølgende fritidsordning. Umiddelbart ligner det mere et spareforslag end en plan til udvikling af det bedste skolevæsen. Jeg ser frem til fru Lütkens udlægning af, om dette er et spørgsmål for kommunalbestyrelsen, eller om det er en detalje, som vi skal holde fingrene fra. Mest bekymret er jeg dog over, at man på rådhuset før blækket er tørt uanfægtet går videre, som om der overhovedet ikke var et forlig. Lige nu ser det ud, som om kampen om skolen fortsætter.

Søren Graversen