Nyt marathonmøde i kommunalbestyrelsen

Rapport v/ Venstres gruppeformand Søren Graversen

 

Som det efterhånden er blevet sædvanen, var også kommunalbestyrelsens maj-møde en længere forestilling. Kun afbrudt af en mindre pause nåede man til vejs ende ca. 22.15 efter i alt 31 punkter.

Aftenen indledtes med spørgetiden, hvor man fulgte op på foregående mundtlige og skriftlige henvendelser til kommunalbestyrelsen vedr. manglende fritidstilbud i 4. klasse. Det var ikke plads, men personalenormering, der manglede. C og A havde for nylig afvist sagen i Børne- og Skoleudvalget, men var nu heldigvis kommet på andre tanker. En hastebehandling i ekstraordinært BOS- og Økonomiudvalg umiddelbart forud for aftenens møde havde bragt sagen på plads. Men det vidner jo ikke om det store overblik, for børnene har været der i årevis. Borgmesteren må have lyttet til kritikken om en smidigere indretning af dagsordenen, for sagen blev trukket frem og behandlet som punkt 1. Vi letter på hatten.

Flere lokalplanforslag var til behandling, og Maglegårdsskolen og Tuborg Syd gav anledning til debat. Venstre kunne anbefale, at begge blev sendt til høring, selvom der meget vel kan vise sig at være behov for justeringer.

Så var der kulturdebat. Formanden Irene Lütken (A) oplæste et 17 minutter langt (jeg talte dem) indlæg med mange fine ord. Kirsten Kierkegaard kvitterede, og efterhånden blev det til en timelang ordveksling. Jeg fremførte hovedlinjer i Venstres holdning til kulturlivet i kommunen: styrkelse af centrale indsatsområder som musikskole og bibliotek før enkeltstående events, som tilsyneladende er på mode for tiden. Tilfredshed med den nye Kulturkalender, som længe har stået på Venstres ønskeseddel. Her kan man se, at der faktisk er et ganske rigt kulturliv med tilbud næsten hver eneste dag året rundt. Der skal ikke satses på kommunal underholdning, men vi skal støtte borgernes egne initiativer og skabe rammer herfor. Der mangler en større sal til ca. 400 tilhørere i kommunen. I lyset af den nylige fokusering på tonen i kommunalbestyrelsen kunne jeg i øvrigt erindre om, at jeg som formand for Hellerup Kammermusikforening gennem mere end 10 år velsagtens var den i forsamlingen, som bedst forstod sig på kammertonen, tak.

To andre punkter gav anledning til længere ordvekslinger. Det ene drejede sig om projektforslag, dvs. byggeplaner for Magle- og Tjørnegårdsskolerne, det andet om kommunens regnskab for 1999.

Først skolerne. Der står vel i offentligheden fortsat glans om Gentofte kommunes udbygningsplaner på skoleområdet, SKUB. Der er da også en del godt at sige om dem, hvilket vi også gjorde. Men vi måtte også gøre opmærksom på, at kærnen i projektet, hjemklasseområderne, er helt utilstrækkelige. Man planlægger nu "hjemsteder" på ca. 32 m2. Her kan ingen klasse i realiteten være særlig længe ad gangen, og man må forestille sig, at et hjemklasseområde som det på Maglegård vil vise sig at rumme betydelige problemer. På en halv etage skal der i et afsnit være fx tre 7.-klasser à 25-28 elever. Når toiletter og garderobe trækkes fra er der 2 rum på 31 m2, 1 rum på 32 m2 og et grupperum på 25 m2. Foran disse er der et fællesareal på 72 m2. Det er simpelthen for snævert og kan kun betyde en opsplittet skoledag og med lærere, der har travlt med at nå rundt til de elever, der er nødt til at arbejde fordelt rundt om på skolen. Men hvad hjælper det, at der er sukker på med spændende nye faglokaler, mediatek osv., når fundamentet er utilstrækkeligt. Hvor er fællesskab og reel undervisning? Hvad med den elev, som ikke er så stærk og struktureret, som man vist skal være i den nye myretue?

Meget overraskende lød det fra formanden Steen Mogensen: Hvis vi tager fejl, så vil vi sige undskyld og bevilge flere penge. Hvis I tager fejl, så kan vi vel vente, at der er jer, der undskylder.

Problemet kan dog vise sig at være mere vidtgående. Man bygger til én modepædagogik, hvor der mig bekendt intetsteds foreligger rapporter om positive resultater. Byggeriet tilrettes i overensstemmelse hermed så stramt, at det ikke let kan bruges på andre måder, dersom forestillingerne om moderne undervisning skifter. Venstre havde hellere set, at der var fokuseret på det basale, nemlig at kommunalbestyrelsen varetog sin egentlige opgave: at sørge for tilstrækkelige rammer. Så skulle skolernes forældrebestyrelser, ledelser, lærere, elever i samarbejde med forvaltningen og i respekt for folkeskoleloven nok finde frem til nye og kreative undervisningsformer. I dag har kommunalbestyrelsen i realiteten taget stilling til et kompetanceområde, der ikke tilhører den. Ulykken kan vise sig at være, at vi har bundet en halv milliard skattekroner i et projekt, som fastlåser skolens udvikling. Med beklagelse måtte vi derfor stemme imod denne væsentlige investering.

Så var der kommunens regnskab. Venstre måtte desværre stemme imod de anlægsregnskaber, der blev fremlagt i forbindelse hermed. Vi har nu gennem flere år arbejdet med, at kommunens arbejder bydes ud på en ordentlig måde. Stikprøvekontroller viste desværre, at det fortsat kniber med at overholde regelsættene. Er det evnen eller viljen, det skorter på?

Til sidst en kommentar til tonen på mødet. Den var vel i almindelighed en anelse mere tempereret, selvom markeringerne fortsat var klare. En enkelt gang kammede det dog over, men da var det borgmesteren, der gik over gevind. Det drejede sig om dramaskolen, hvor De Konservative i forbindelse med budget 2000 støttede Socialdemokratiet i en serie aftalte krydsafstemninger, som vi andetsteds har kaldt budgetforliget mellem C, A og F. Jeg nævnte i et kort og fredsommeligt indlæg, at Venstre undlod at stemme i dette spørgsmål, der kunne betragtes som "en morgengave" imellem parterne. Det hidsede i den grad Hans Toft op, som i en ganske uværdig tone skældte mig ud for mine mundtlige indlæg og skriverier, som, lige meget hvad jeg skrev og sagde, ikke passede etc. Var det ikke lige ordene, så var det i hvert fald meningen. Selv finder jeg nu ordet "morgengave" både afdæmpet og præcist. Jeg ser frem til, at Villabyerne i sin nye opsøgende stil ringer til det konservative bagland og forhører sig om, hvad det er, der ikke må siges, og hvorfor det er så ømt.

 

Søren Graversen MGK