Plan og retning efterlyses
Ophedet debat i kommunalbestyrelsen
Igen en af disse forunderlige aftener i Gentofte kommunalbestyrelse. Alene datoen for aprilmødet var forbavsende: tirsdag, den 2. maj. Selvfølgelig lå Påsken sent i år, men at man i den konservative højborg, Gentofte, lukker rådhuset på den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, må overraske mangen borger(lig).
Dagsordenen var som så ofte i denne tid overordentlig lang: 28 punkter, som først var færdigbehandlet hen ad kl. 22.30. Der var nok at tage fat på, men som fælles tema for debatten kan der særligt peges på den flere gange fremførte kritik af mangelen på plan og retning i beslutningerne hos det regerende konservative flertal med deres satellitter A og F.
Tranegårdsskolen
Mødet indledtes med spørgetiden, hvor en gruppe borgere forhørte sig om kommunens planer i kvarteret omkring Tranegårdsskolen. Der var bekymring for, at man ville lade skolen ved en slags knopskydning brede sig ind i det tilgrænsende nabolag. Konkret handlede det om erhvervelsen og ibrugtagningen af villaen på hjørnet af Lindorffs allé og Gersonsvej. Fra Venstre pegede vi på, at man allerede ved de hidtidige tilbygninger på skolen havde forspildt flere chancer for noget mere fremadrettet. I den nuværende situation, hvor atter en ny årgang tager fat på skolen, var der naturligvis behov for løsninger, frem til Ny Hellerup Skole står færdig. Hvorfor ikke inddrage kommunens ledige byggegrund, hvor den tidligere Gunnar Jørgensens lå, og hvorfor ikke drøfte et forsøg med et horisontalt snit, hvor de ældste årgange kunne få en overbygningsskole? Det gennemføres i øjeblikket og tilsyneladende med succes på Frederiksberg. Lydhørheden for vore forslag var til at overse hos vore borgerlige kolleger.
Ordrupbanen
Aftenens længste debat udspandt sig om lokalplanen for Ordrupbanen. Den er allerede handlet to gange, og de bagved stående entreprenører er interesseret i at bygge boliger. Allerede i 1997 var vi i kommunalbestyrelsen klar over, at cykelsporten var ved at forlade banen, og der blev derfor i den nugældende kommuneplan indføjet, at man skulle kunne bruge arealet til en bred vifte af formål med en bebyggelsesprocent på 40. Det var naturligvis noget overraskende, at forvaltningen(?)tidligere på året i byplanudvalget indstillede en boligbebyggelse på 55% (mod et entreprenørønske på 70). Vi spurgte naturligvis til, hvilke andre formål, som kunne blive tilgodeset på de 19.000 m2? Ordrup skole (som skal udvides fra 2 til 3 spor) ligger lige overfor, sporten er mange steder nødlidende, bl.a. boldhalkapacitet, børneinstitutioner, bofællesskaber mv. trænger sig på. Fra forvaltningen(?) fik vi svaret, at der ikke var behov for nogen offentlig reservation. Senere viste det sig dog, at det måske alligevel kunne dreje sig om 2.500 m2. Ved fremsættelsen af lokalplanforslaget var dette så vokset til 5.000 m2. Hvad der specielt undrer os i Venstre er, at der ikke foreligger planer, analyser eller noget som helst, som begrunder, hvorfor det forholder sig på den ene eller den anden måde. Flertallet i Gentofte kommunalbestyrelse kan simpelthen ikke være bekendt at fremtræde så uoplyst.
Spejdergrunden på Morescovej
Særlig grelt er det, at flertallet næsten ved siden af, på Morescovej, tager et grundstykke fra spejderne, så der kan ligge en pavillon til 44 børn i tilslutning til institutionen Adelaide. Vi havde allerede sidste måned på det kraftigste advaret imod, at man behandlede spejderne på den måde. Nok får de et plaster på såret, ved at et par af de mest nødlidende hytter renoveres. Alligevel kan vi ikke forstå, at man vil behandle det frivillige ungdomsarbejde på den måde. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem med gode rammer, men det er ikke anstændigt at forgribe sig på dette meget værdifulde areal. Det forlød, at man fra spejderside var tilfredse med resultatet, men det må have været med kniven på struben, og det stemmer ikke overens med tidligere meldinger. I øvrigt kan det heller ikke være fornuftigt, at Adelaide bliver til en mammutinstitution, og når der så er ledig plads på Ordrupbanen bliver det altså helt hovedløst. I Venstre græmmes vi og beklager, at vore borgerlige kolleger ikke ville høre på vore indvendinger.
Lokalplan 153
Af andre sager var der endelig vedtagelse af en lokalplan for en jordstribe lige bag Strandvejen ved Bengtasvej/Sigridsvej. Der forelå fra ejeren et særdeles veludformet bebyggelsesforlag. Den oprindelige bebyggelsesprocent var ca. 100, men uden erstatning blev dette uden videre nedsat til 50. Dette ekspropriative indgreb må give mange borgerlige bange anelser. Kun Venstre stemte imod.
Ny svømmehal
Som led i budgetforliget mellem C, A og F fremsattes planer om tilbygning af svømmehallen i Kildeskoven. Det ser ud til at blive på 8 baner i 50 m's længde. Det kan være fornuftigt nok, men fra Venstre havde vi ønsket en undersøgelse af sportens vilkår mere generelt, så det kunne klarlægges, om det var den mest presserende investering. Den samlede byggesum ligger i størrelsesordenen 30 mio. kr. Desuden så vi gerne en alternativ placering, så også andre bydele kunne tilgodeses. Heller ikke dette kunne vi komme igennem med.
SKUB
Fra Gentofte-listen lagde Jørgen Pers op til en diskussion af, hvorvidt de igangværende byggeprogrammer holder. Det havde været vanskeligt at skaffe sig relevante oplysninger i forvaltningen, og da de omsider forelå, var der kun begrænset tid til at udarbejde et oplæg. Det stod dog klart, at der for Gentofte skole var tale om væsentlige ændringer i forudsætningerne, og at budgetoverslaget så ud til at blive overskredet med i hvert fald 100%. Der er givetvis behov for at se nærmere på planerne, men fra flertallet lød der kun kritik af, at Pers overhovedet fremlagde sine betragtninger. I det hele var debatten noget belastet denne aften, og flertallet kritiserede adskillige gange oppositionen for sin skarpe tone. Hertil vil jeg blot bemærke, at de fremførte synspunkter var sagligt begrundede, hvor ubehageligt det end kunne være for dem, der ramtes heraf. Valgkampen er i fuld gang. Den bliver lang, og den bliver skarp.
Søren Graversen, MGK(V)