GENTOFTE KOMMUNE

Kommunalbestyrelsen 29.9.2000

 

 

PRESSEMEDDELELSE …..………

 

 

Aftale om Gentofte Kommunes budget for 2001

 

En samlet Kommunalbestyrelse står bag budgettet for 2001. Det er resultatet af den proces, der blev igangsat i det tidlige forår.

 

Kommunalbestyrelsen har, på en række budgetseminarer, drøftet mulighederne for at fastholde et højt serviceniveau og samtidig respektere den indgåede aftale mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen om kommunernes økonomi for 2001. En aftale der bl.a. lægger loft over stigningen i skatten og den kommunale service.

 

Kommunalbestyrelsen er enige om at bruge 2001 til at vurdere om bl.a. kontraktstyring og andre styreformer kan bidrage til en mere effektiv udvikling af de kommunale opgaveløsninger. Der vil tillige blive igangsat en dynamisk budgetproces med en løbende drøftelse af budgettet med henblik på at skabe muligheder for omstillinger.

 

Gentofte Kommunes budget for 2001 indebærer uændret skat og grundskyld på henholdsvis 19,5% og 6 o/oo, og samtidigt har det været muligt at øge indsatsen på en række områder.

 

På ældreområdet indeholder budgetaftalen penge til ombygning og modernisering af plejehjemsboliger og ældreboliger.

 

På pasningsområdet indeholder budgettet 15 mio kr. til en institution, drevet i samarbejde med en privat aktør.

 

Sindslidende og udviklingshæmmede vil få bedre vilkår, idet der etableres bofællesskaber og værested.

 

I budgettet afsættes en pulje på 1.9 mio. kr. til styrkelse af driften af skolerne. Puljen skal udmøntes i samarbejde med Skolerådet.

 

Der er afsættes også midler til aktiviteter til de unge, der ikke er aktive i sportsklubberne, ligesom puljerne til Aktiv Sommer og til støtte af aktiviteter til unge under 25 år (Gentofteordningen) samt til Musikskolen øges.

 

 

Biblioteksområdet styrkes for at udvikle og forbedre service på nye elektroniske medier. Der afsættes yderligere midler til indkøb af lydbøger. En ny hjemmeside på internettet skal bane vejen for at øge borgerservicen fra rådhuset, ved at tilbyde en række digitale serviceydelser og selvbetjeningstilbud. Det er også besluttet under "Projekt Digital Kommune" at undersøge muligheder og perspektiver i højhastighedsnet til borgere, erhvervsliv og institutioner.

 

På anlægsområdet vil der blive stor aktivitet. 48 nye ungdomsboliger, 36 nye plejeboliger samt yderligere 37 mill. Kr. til det løbende skoleudbygningsprojekt, foruden den tidligere besluttede svømmehal ved Kildeskovshallen. Der er også i budgettet sat betydelige midler af til veje, trafik, fortove og cykelstier samt til kloakrenovering.

 

Fremadrettet indeholder budgettet bevillinger til at undersøge muligheder og behov for et aktivitetshus i Mitchellsstræde for kommunens borgere og et eventuelt yderligere fritidscenter for 4. og 5. klassetrin.

 

Budgettet vedtages endeligt på Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober.

 

 

 

 

Yderligere oplysninger om budgettet:

 

Borgmester Hans Toft (C) - telefon 39980000/39760100

Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Graversen (V) - telefon 39562031

Kommunalbestyrelsesmedlem Jørgen Pers (T) - telefon 39641703

Viceborgmester Jytte Rønnow Jessen (A) - telefon 39656953

Kommunalbestyrelsesmedlem Niels-Henrik Uth (F) - telefon 39652064

Kommunalbestyrelsesmedlem John Philip (B) - telefon 39634272